Montering eller skift af slidskær og genopbygning af sider.
På skovle til gravemaskiner, vil der ofte forekomme størst slid på skær og nærliggende sideprofiler.
En stor del af arbejdet hos Whitanium går derfor med at skifte skær og genopbygge sideprofiler på skovle.
Ved at benytte sig af et slidskær skånes skovlens base, og det skiftes meget nemmere, når det er slidt. Derudover bygges mindre skovle med tynde sideprofiler, og disse slides hurtigt.
Når vi genopbygger siderne i slidstærkt stål med en smule mere gods går der længe før, at skovlen skal have lavet sider igen.
Reparation og forstærkning
Hvis skaden allerede er sket, og din skovl er totalskadet, skal du ikke bekymre dig.
Vi ordner også mere generelle opgaver, der indebærer svejsning, skæring, bukning og andet arbejde på langt mere end bare skovle.
Vi reparerer og forstærker mod samme typer af skader, så dit produkt er bedre end før. Skal dit produkt repareres eller bare opgraderes til at kunne klare større belastninger, så ordner Whitanium det.
Hårdmetalssvejsning
Hos Whitanium benytter vi hårdmetalssvejsning til at øge slidstyrken af dit udstyr. Disse hårdmetaller er op til 5 gange mere slidstærke end almindeligt slidstål og langt mere end almindeligt stål.
Det betyder, at for meget lidt svejsearbejde, kan levetiden af dit udstyr forlænges meget. Den bestemte legering og hårdhed fører til en glat og rustfast overflade, der minimerer modstand af jordskærende udstyr.
Ved at svejse i et bestemt mønster fanges jorden imellem svejsesøm, og forlænger levetiden yderligere.
Ovenstående er et eksempel på en skov fra en gravemaskine, som vi lavede. Her svejsede vi på skovlen, så den hurtigt kunne komme i gang igen.
I forhold til at skulle investerer i en ny skovl er det billigere at reparer den eksisterende.
Vi gør en hel del i at svejse samlingerne, så de bliver så gode som nye. Her forbereder vi metallet så det er klar til svejsning.